.
.
Statue af Egtved Pigen
ved
Nybjerg Mølle
.Fundet af
Egtved Pigen blev gjort i 1921, og er en velbevaret grav
fra bronzealderen.
I dag ses den rekonstruerede gravhøj som måler 22 m. i
diameter og 4 m. i højden, og der er bygget et lille
museum på stedet som beskriver det sjældne fund.
I det lille museum er der udstillet et kopi af Egtved
Pigens klædedragt med smykker og bæltespænde.
.
Egtved Pigens
Gravhøj (Storhøj)
.
Gravhøjen som
hedder Storhøj, og ligger i nærheden af Egtved i Jylland, havde
således tidligere været et anselig gravhøj, men efterhånden
var der blevet gravet så meget væk, at den sidste del blev brugt
til vinteropbevaring af kartofler.
Husmand Peter Platz ville i 1921 fjerne resten af højen, men i
dette arbejde stødte han på en godt 2 meter lang kiste, dannet
af en afbarket egestamme, med en diameter på 60 cm., som viste
sig at indeholde Egtved Pigen.
Nationalmuseet
foretog undersøgelserne af egetræskisten og indholdet.
Den døde pige havde været 16-18 år gammel og ca.1,60 meter høj.
Hun var indsvøbt i kohud og dækket med et uldent tæppe.
.
Egtvedpigens dragt
(rekonstrueret)
.
Hendes
personlige ting bestod af en bælteplade med spiralmønstre,
på højre arm var der et armbånd, og på venstre en
armring, og hun havde en ørering.
I en lille barkæske ved hendes hoved lå resterne af et
hårnet, nogle brændte barneknogler indpakket i vat, og
en syl med træskaft.
Egtvedpigens
dragt var meget velbevaret. Den bestod af en kortærmet
bluse og et snoreskørt, et vævet bælte, der var
forsynet med en bronzeplade. I bæltet sad en kam
forarbejdet i horn.
Fødderne var omviklet med tøjstykker.
I kistens fodende stod en lidt større
spand, udført i bark, som indeholdt resterne af en slags øl
eller mjød.
Der lå en tøjbylt ved pigens fødder med brændte knogler af et
5-6 årigt barn. Barneknoglerne i barkæsken ved ansigtet var fra
det samme barn. Den unge kvinde og barnet kan have været beslægtet,
men det er ikke sandsynligt at de var mor og barn. Hvorfor barnet
er brændt, er svært at svare på, men den omhyggelige
anbringelse af benene i barkæsken tyder på en kultisk handling.
En dendra-
kronologisk analyse ( tælling af træets årer) i 1989 viste, at
egestammen til kisten blev fældet i året 1370 før Kr.f.
Egtved Pigen er således over 3300 år gammel.
Egtved Pigens Høj
er i dag genskabt.
.
Skriften på
mindestenen lyder
Under
bronzealderen, for ca. 3000 år siden højlagdes her i en
egebulkiste en ung dansk kvinde.
5/3 1921 P. Platz.
.
NYT
Egtvedpigen er
måske ikke
dansk.
Analyser af isotopen strontium i Egtvedpigens hår, tænder og
negle viser at hun ikke er dansk.
Ved at undersøge Egtvedpigens 23 cm. lange hår centimeter for centimeter har
forskere kortlagt hendes færden de sidste par år af hendes liv.
Seniorforsker Karin Margarita Frei: Den første overraskelse
kommer fra Egtvedpigens kindtand, for indholdet af
strontiumisotoper i tandens emalje afslører, at Egtvedpigen ikke
var født og opvokset på dansk grund.
For at komme tættere på hvor Egtvedpigen præcis kommer fra har
forskerne også lavet strontiumisotopanalyser af alle Egtvedpigens
klæder. Resultatet viser at hun kommer fra Schwartswald i
sydvesttyskland.
For at blive klogere
på den sidste del af Egtvedpigens liv, undersøgte Karin Margarita
Frei også en 23 cm. lang hårlok.
Hår vokser ca. 1 cm. om måneden, og det vil sige at strontiumisotop
værdien i håret kan afsløre hvor Egtvedpigen spiste sin mad de
sidste to år af sit liv.
Hendes hår afslørede at Egtvedpigen i de sidste to år af sit liv
har rejst frem og tilbage mellem Egtved og hendes barndomshjem i
Schwartswald i Tyskland.
Hårlokken afslører
også at hun et halvt år før hendes død var i Schwartswald, og kort
efter at hun igen ankom til Egtved efter den lange rejse, døde hun.
.
.
Egtvedpigens
grav 
