I 2006, samtidig med udgravning af
stenskibets nordlige ende, fandt man spor af et meget kraftigt
stolpebygget palisade.
Senere da man fandt vestsiden af
palisadehegnet, fandt man lidt trækul i et
af hullerne.
Det blev kulstof-14 analyseret og det viser at palisadehegnet er fra
ca. år 900, og dermed vikingetid, Gorm den Gamle og Harald Blåtands
tid.
Palisadehegnet er ca. 360 meter på hvert led, og indrammer et areal
på ca. 12 hektar eller 12 fodboldbaner.
At dømme efter sporet og
udposningerne har palisadehegnet bestået af lodrette tætstillede
stolper i en særlig konstruktion, med forstærkning for
hver 1½ meter af støttestolper på begge sider.
Stolpehullerne har været 1.20 - 1.50 m. dybe, og med stenpakninger
og lerjord omkring på begge sider, har det været et særdeles
solidt hegn.
I den nordlige del af hegnet har der været en port. Ved begge sider
af
porten var der to stolpehuller, hvilket antyder at indgangen har været
overdækket.
Arkæologerne skønner at
palisaden har været omkring tre meter høj, og
har sandsynligvis haft en vægtergang på indersiden.
Man kan se at palisadens form
passer sammen med skibssætningen.
Enderne af stenskibet passer perfekt ned mellem palisadevæggen.
Der er lavet en laboratorieundersøgelse af stenskibets alder, der
viste, at
den er fra omkring år 900, måske lidt før.
Vi ved at stenskibet står under Sydhøjen, og at Sydhøjen er rejst
senest 970.
Der er fundet flere huse indenfor palisadehegnet,
ialt seks som er anbragt langs palisaden. Husene har en længde af
23 meter
og er af Trelleborg-typen.
Man kunne tænke sig at der har ligget huse i de tre andre hjørner.
Arkæologerne fortæller at kongeboligen muligvis har ligget på
kirkens plads.
klik for større billede
Illustration: Arkæolog
Peter Jensen, Moesgård
Der er fundet trækul flere steder
langs palisaden og under kongens bolig, der hvor nu kirken ligger.
Blev Harald Blåtands kongsgård
angrebet og nedbrændt. Var det tidspunktet hvor han opgav Jelling og
flyttede til Roskilde.
En af jellingforskernes forslag er
at at kongsgården blev angrebet og nedbrændt af den tyske kejser
Otto d. I.
Det kunne også være i slutningen af Harald Blåtands regeringstid,
under borgerkrigen, hvor han var i kamp mod sin søn Svend Tveskæg.
Det sluttede med at Harald Blåtand blev såret af et pileskud og døde
lidt senere deraf.
Klik for større billede
Illustration: Arkæolog
Peter Jensen, Moesgård