.
koncentration
.
Det kræver koncentration at
hugge de flotte mønstre i granitblokken. Hammeren slår
med faste slag, når runemesteren, stenhuggeren Erik den Røde, mindre
kendt under navnet Erik Sandquist fra Brørup, arbejder sig gennem et virvar
af båndslyng, man kan se at han nyder det.
Runeristeren og stenhuggeren vil fra slutningen af maj 2003 til hen i
eftersommeren 2004 demonstrere, hvorledes man i vikingetiden skabte den
store Jellingsten.
Det sker på Kongernes Jelling, hvor man har fået en større granitsten, og
som skal omdannes til en nutidens runesten.
Erik den Røde fortæller:
Dette er runesten nr. 43, og alle mine sten bliver registreret af
Nationalmuseet, for at undgå fremtidig forvirring. Mange af mine runesten
står i udlandet, så jeg rejser en del, f.eks. Norge, Sverige, Island, Grønland,
England, Holland, Tyskland og Polen.
Runestenen her bliver hugget i Mammen stil. Vikingetidens drageslyng og
ornamentik kan opdeles i seks stilarter som afløser hinanden, nemlig
1. Oseberg
2. Borre
3. Mammen
4. Jelling
5. Ringerike
6. Urness
Stilarterne starter omkring år 800 og afløser hinanden de næste 400 år.
De er navngivet efter de geografiske steder, hvor de største og mest
betydningsfulde fund er gjort. De fund som ligger til grund for
kategori-bestemmelserne er alle genstande af meget høj håndværksmæssig
kvalitet, og repræsenterer i de fleste tilfælde en overklasse. Men også
den jævne bonde benyttede sig af ornamentikken som udsmykning.
Vikingetidens kunst aftog i takt med indførelsen af kristendommen, og den
katolsk/romerske kirkes motiver begyndte at tage over, for til sidst at
dominere helt.
.
Erik den Røde fortsætter:
Til runestenen her har jeg lavet en tegning, som jeg skitserede over på
stenen, og jeg forhuggede linierne med en mejsel.
Værktøjet jeg bruger er bedre end vikingernes, f.eks. mejslerne har hårdmetal
på spidsen, og kan derfor holde skæret længe. Vikingernes mejsler var hærdet
jern, og skulle slibes tit.
Erik tilføjer med et grin, vi skal jo lave det ordentlig, for vi
giver jo 1000 års garanti.
Der skal også hugges runer i stenen her, men det sker først til næste år,
efter at stenen er kommet på højkant og opstillet på sin plads foran
Kongernes Jelling.
Runestenen kommer til at stå i farver.
Om kort tid skal stenen
rejses på højkant, og dermed bliver det lidt sværere at hugge i fra
siden, men det er nødvendig for overblikkets skyld, og for at komme til
bagsiden. Bagsiden skal hugges ren før den kan bearbejdes.
Siden her vil med mellemrum
besøge Erik den Røde på Kongernes Jelling
.
.
Erik den Røde er her i
forsommeren startet op igen for at færdiggøre runestenen i løbet af
sommeren.
Men som Erik den Røde siger" jeg har jo også andet der skal laves, både
her i landet og i udlandet", så han kommer her til Kongernes Jelling,
for at arbejde på runestenen, med mellemrum.
.
Erik den Røde hugger de flotte runerækker
til
Række 1.
Række 2. 
Række 3. 
1. 
2. 
3. 
1. Tyd du tidenders runer
2. i Kongernes Jelling
3. Erik huggede dette kuml
I efteråret 2004 står
stenen færdig, dog mangler der at stenen skal males, og det kan først ske
i maj måned 2005.
Søndag den 3 oktober 2004 indviede man Jellings nye runesten, skabt af
runeristeren Erik den Røde (Erik Sandquist). Det er hans runesten nummer
47, så han har stor erfaring på området. Der er gået ca. 350 timer med
runestenen, og er en af hans største værker.
Selv siger han: Det er en stor ære, at få lov at lave denne sten, som skal
være Kongernes Jellings nye vartegn, når den flyttes om til
indgangspartiet, så kunderne kan se runestenen ved ankomsten til Kongernes
Jelling.
Stenen skal males på ægte
vikingevis, og Erik den Røde har mange formler for denne maling fra
vikingetid. Selve baggrunden på granitstenen skal ikke males. Det skal være
således, at man kan se det er en ægte granitsten, og ikke en plastikafstøbning.
Derimod males alle ornamenterne i gamle stærke vikingefarver.
Han har slået mange hundrede
tusinde slag med hammer og mejsel for at forme stenens fire motiver: siden
med livets træ i smuk ornamentik, en maskeside, en fugleside og en
tekstside.
Som det var skik og brug i
vikingetid, huggede runeristerne deres eget navn i stenen. Erik den Røde er
ingen undtagelse, og som ovenstående viser , er der følgende tekst:
"Tyd du Tidenders runer i Kongernes Jelling. Erik huggede disse
kumler".
Stenen vejer godt 3000 kg. og
er blevet til et mesterværk, som bliver et flot vartegn for Kongernes
Jelling.
Maj 2005
Nu skal runestenen males og gøres færdig
og Erik den Røde er igen på arbejde i Jelling
Maskeside
Tekstside
Fugleside
Med tre farver, rød, gul og
blå, maler Erik Sandquist den nye runesten, så ornamentikken træder meget
klart frem.
Stenen rummer fire motiver,
nemlig livets træ i smuk ornamentik, en maskeside, tekstside og en
fugleside.
Livets Træ
Erik den Rødes runesten er
nu færdig.
Med runestenens plads her ved indgangen til Kongernes Jelling kan gæsterne
opleve en moderne runesten, skabt på baggrund af gamle traditioner.
.
.
Runemesteren 
