I 1704 iværksætter kong
Frederik IV en udgravning der berører brøndhullet. Herom skriver præsten
i Jelling, Poul Wedel, den 26 november 1755, i præsteembedets
"Liber daticus"
Norden ved Kirkegaarden, ligeledes en meget stor høi, hvorudi Dronning
Tyre er begravet, og ved samme mærkværdig at ovenpaa Høien er en
liden vand, og siges sjelden at blive tør, i forrige Tider berettes den
har aldrig bleven tør, men-ved det i Sal. Kong Frederik d. 4des Tid- og
efter Hans Befaling, da han ved Jelling lod mynstre Landfolket, blev den
nordre Side udgravet, er knap til nogen Bestandighed en rund Distance af
8-10 Al. med Vand udi".
Om den af Frederik IV beordrede gravning, hvis baggrund og formål der
ingensteds gives oplysninger om, siges i samme "Liber daticus"
i en notits nedskrevet engang i tidsrummet 1750-55 "efter en gammel
Mands, Anders Jensens Beretning, såvidt han kan erindre, blev
Dronningens Høi udgravet af Jelling Byemænd efter Kongl. Ordre 1704,
og da han som Dragon var med i Mynstringen ved Pintze Tider paa Faarup
Agre, ellers beretter han samt en gammel Kone her i Byen, at der stedse
paa Høien indtil dens Udgravning har været mangfoldige Karudser, den
gamle Kone siger og, da Vandet var udløbet blev det proberet i et Hul
paa Høien med en Stage af 13 Alens Længde, om der kunne med samme
naaes Bund, mens var ingen at finde".
.
.
.
Det Rantzauske stik fra
1591. I toppen af Nordhøjen er der ved D ledsagende tekst: "En
helt ned til bunden stensat brønd, fra hvilken de omboende folk daglig
henter vand"
.
Det blev Jellingbønderne
og ikke arkæologerne der i April 1820 stødte på gravkammeret, da
de graver efter vand i brønden på Thyras Høj.
Hvordan det gik til har sognets præst beskrevet, Christian Lunov
Ferslev (1769-1831) og han stiler sin redegørelse til den
velbyrdige Hr. assessor Hersleb, Bye og Herredsfoged i Vejle.
"Jeg giver mig herved den Frihed at andrage for Deres
Velbyrdighed, at de gode Mænd i Jelling By og Sogn af Iver og
Nidkjerhed for den gode Sag Søgde i April Måned dette Aar at rense
den på Dronning Thyras Høy i Jelling By, noksom bekjendte værende
kilde.
Aarsagen hvorfor Disse foretoge sig dette Arbeyde, var denne, at
Jelling By så ofte hjemsøges af betydelig Mangel paa Vand, og har
i det sidst forløbne Aar, næsten i de tre Parter af Aaret, måttet
hente Vandet med Heste og Vogn, som ikke allene falder besværligt
og bekosteligt, men og betænkeligt i Tilfælde af opkommende
Ildebrand, da Vi af Mangel paa Vand måtte see vore Eiendele opgaae
i Røg og Lue, uden at kunne slukke Ilden.
I de 18 Aar, Jeg her
har været Præst, har der altid staaet Vand paa denne Høy, indtil
forrige Sommer, da den syntes ganske at være udtørret, og har dog
engang været saa overflødig, at Vandet i ældre Tider løb gjennem
en Rende i den sydlige Side af Høyen ned i en ved Kirkegårdsmuren
anstillet Kum. Og dette Vand saa rent, saa velsmagende, at Man endog
fra fjerne Steder siges der at have hentet Theevand.
Ved Forsøget på at
rydde Brønden, traf Man paa svære Steen, hvormed denne har været
omgiven, men nu vare styrtet sammen. Disse hidsedes op. Og efter
saaledes at have kastet en betydelig Dybde traf man paa svære
Egebjelker, lagde paa tværs og langs. Nu standsedes Arbeydet-
Gjennem en snever Aabning kunde man gaae, og fandt da i den vestlige
Side af Høyen en Aflukke, forsynet med svære Egebjælker og Loft
af sammenpløyede Egefjel, men hvoraf en Deel vare nedfaldne.To af
Bjelkerne vare brekkede.
I den sydlige Side af
Høyen fandt man rigtig nok den omtalte Rende bestående af Træ og
Steen, hvorigjennem Vandet formodentlig har haft sit Løb ned i den
anbragte Kum. Saare besynderligt er det, at Vandet næsten paa
Spidsen af Høyen i den sydlige Side bliver ved at sige (sive). Meer
er der ikke at see. Nu er Jorden ovenfra for en stor Deel styrtet
ned, og har derved dækket Nedgangen saaledes, at ingen kan komme
der, førend en Mængde Jord blev opkastet.
Jeg som Stedets Præst,
ansaae det for Pligt at andrage dette for Deres Velbyrdighed, i
Tanke om, at De, som lovkyndig Mand, maaskee finder, at det bør
forestilles det Høykongelige Danske Cancellie til høyere omdømme
og nærmere Bestemmelse".
.
Træsnit af
Jellingmonumenterne, trykt i 1643 i Ole Worms Monumenta Danica.
.
..
Læs mere om
Nordhøjen
Jellinghøjene