Harald Blåtands forsvarsværk i Jelling
Forud for en renovering af Smededammen der ligger overfor Gorms
Høj, skulle arkæologerne undersøge den mudrede bund.
Formålet var at finde spor af den store palisadehegn, som krydser
den sydvestlige hjørne af Smededammen. Forhåbningen var at
dammens ler, mudder og surbund kunne forhindre egestolperne i at
rådne. Der skulle således også have været vand på stedet i
vikingetiden.
.
Smededammen tørlagt |
.
.
Vandet i dammen blev pumpet væk, og man gravede på palisadelinien.
Der var gevinst med det samme. 70 cm. under dammens bund dukkede
fire egetræstolper frem. Der blev taget tre prøver, og sendt til kulstof-14-datering. Her gav alle tre prøver den
samme resultat, egetræet er fra vikingetiden.
Smededammens blåler har bevaret træet gennem mere end 1000 år.
|
......klik
for større billeder
Der er fire fundne stolper, og en af de lodrette
planker der står mellem støttestolperne. De lodrette planker er
15 cm. tykke og 35 cm. brede. Stolperne der er 22 cm. på
hvert led, står parvis på
hver side af plankevæggen med godt en meters
afstand. De fundne stolper står i Palisadens linie, og er
således en del af Harald Blåtands forsvarsværk. Der er 31
meter i Smededammens bund hvor stolper og planker kan
være bevaret.
.
|
Her går palisaden ud i dammen
|
egestolpe
. |
.
I maj 2013 gravede arkæologerne 4 meter af palisaden fri og
tog palisadevæggen op stykke for stykke.
70 cm. under Smededammens bund var der fed blåler, herfra og ned
til palisadens bund var egetræet bevaret, både stolper og
planker. Den bevarede nederste del af palisaden er 40 - 45 cm.
høj, og man kan tydelig se hvordan palisaden er bygget op.
|
.
.
Den yderste række stolper står tæt på plankevæggen, men den
inderste række stolper står med en lille afstand fra plankerne.
Det menes at være fordi støttestolperne på indersiden har
båret en løbegang, så vagtposterne kunne gå på den, og holde
udkik udover palisanen, som har været ca. 4 meter høj over
jorden.
De bedste stolper og planker skal nu igennem en dendrokronologisk
datering, hvor man ved hjælp af årringe i træet kan fastlægge
det præcise årstal træet blev fældet.
|
De lodrette egeplanker
. |
|
.
.
Der har været gravet en 50 cm. bred grøft og 1,20 meter dyb, og
den nederste del er blåler, som har bevaret egetræet.
Arkæologerne gravede gennem tørvelag, så der er tale om et
meget gammelt vandhul, måske noget fra istiden.
Palisadegrøften som skulle graves hele vejen rundt med håndkraft
er 1.440 meter.
|
.Smededammen under renovering
.
Det tyder på at der er 30 meter bevaret af
palisadevæggen under Smededammen, så der er stadig mange meter
tilbage, og det gemmes til fremtidens arkæologer.
.
Harald Blåtands palisade blev
bygget i året 968
Fundet af palisaderesterne under
Smededammen er blevet årringsdateret og der kan sættes årstal
på et af landets største oldtidsminder.
Kong Haralds kæmpepalisade i Jelling er bygget af egetræ, der er
fældet i året 968.
Harald Blåtand var konge mellem 958 og ca. 987, så palisaden
blev bygget i hans regeringsperiode.
Samtidig blev Danevirke udbygget. Det kunne være en oprustning
mod den tyske rige, som på dette tidspunkt var aktive i Danernes
mark (Slesvig).
Nogle år senere blev Ravningbroen
og ringborgene
bygget.
En ny undersøgelse fra Nationalmuseet slår fast, at den
betydningsfulde danske konge, der gjorde danerne kristne, holdt
til og havde sin residens i Jelling.
Udgravningen viser nemlig at en kæmpe palisade på 1,4 kilometer,
der omkrandser Harald Blåtands kongsgård, blev opført i året
968. Altså midt i hans regeringsperiode fra 958 til 987.
Vi får et billede af en konge som virkelig forsøger at hævde
sig som en stor kristen konge på linje med sine europæiske
kolleger.
Rekonstruktion
af palisaden
------------------------------------------
10 meter er opstillet ved
Kongernes Jelling, og det viser hvor imponerende byggeriet
var.
Harald Blåtands palisade var 1.440 km. lang og med
påbygget vægtergang.
Palisadens højde var ca. fire meter. Den indhegnede areal
svarer til 12 fodboldbaner.
Der er brugt ca. 4.000 egetræer til byggeriet.Palisaden
er det største bygningsværk vi kender i Danmark fra
vikingetiden.
|
|
|
..
Danmarks største vikingeanlæg
Palisadehegnet som omkransede kongsgård, runestenene og de to
gravhøje i
Jelling blev fundet i 2006. Den målte 360 meter på hvert led, ialt 1440
meter palisade, og har været ca. fire meter høj. Det er Danmarks
største vikingeanlæg og blev optaget på Unescos verdensarvliste
i 1994 og palisaden i 2018 i selskab med Stonehenge og Den kinesiske Mur.
.
Illustration: Arkæolog
Peter Jensen, Moesgård
.