Med kulstof C 14.
metoden er det fastslået at det ældste Dannevirke er fra ca. år
650, og er måske påbegyndt af Agantyr.
Derefter er der sket en udbygning i 737, og det er vistnok i Harald
Hildetands kongeperiode.
De frankiske årbøger beretter ellers om at kong Gudfred lod bygge
en vold fra den østlige til den vestlige hav. Gudfred var konge
omkring 800 årene. Det har han så ikke gjort, men han har udvidet
og udbygget den eksisterende vold.
Det var på dette tidspunkt der skete store omvæltninger i det nuværende
Tyskland da kejser Karl den Store, der rådede over det store
kristne frankerrige, underkastede sig det meste af landet, og
indbyggerne blev tvangsdøbt.
I året 804 stod en frankisk hær helt oppe ved Ejderen, men kong
Gudfred stod klar til at opfange angrebet, men angrebet kom ikke.
Men Gudfred var ikke
tryg ved Karl den Store, og for at sikre sig mod sin farlige nabo
udbyggede og forstærkede han sit grænseforsvar.
.
Svend
Aggesøn og Saxo har skrevet beretningen om at det var
dronning Thyra, gift med Gorm den Gamle, der byggede
volden Dannevirke som værn mod den tyske kejser Otto I.
I så fald må det have været hen mod 940-950, og har været
en forstærkning af den eksisterende vold.
|
Dronning
Thyra ved udbygning af Dannevirke
maleri af Christen Dalsgård 1825-1907
Kan ses på museet Kongernes Jelling
|
I året 968 er der også bygget på
volden, og det er i Harald Blåtands konge periode. Man skal måske
forstå det således at Harald fortsætter moderens udbygning af
volden.
Der er i flere
hundrede år sket udbygning og reparation af volden, men efter år
1300 er de ikke mere i brug.
Dannevirke består af flere volde:
Østervolden mellem Vindeby
Nor og Slien
Forbindelsesvolden mellem Hedeby og Thyraborg
Nordvolden nordøst for Dannevirke Sø
Hovedvolden Thyrasvirke med Kurborg, Thyraborg, Valdemarsmuren og
Margrethevolden.
Kovirke
Krumvolden ved Hollingsted
Små volde som Buevolden og Dobbeltvolden
Dannevirke ligger ca. 15 km.
nord for Danmarks gamle sydgrænse ved Ejderen. Dannevirke er et 14
km. langt voldanlæg.
Under Harald Blåtand blev Hovedvolden udbygget, så den var 5.
meter høj og 20 m. bred. Senere under Valdemar I, blev Hovedvolden
og Valdemarsmuren opbygget til 7 m. i højden.
Det var en mægtig jordvold, støttet med sten og træværk. Trods
mere end 1000 års overlast står det meste af den endnu.
.
.
