Danmarks ældste
nedskrevne melodi
Drømdæ mik æn drøm
i nat
um silki ok ærlik pæl
Jeg drømte mig en
drøm i nat
om silke og fine pelse
..
.
Om vikingetidens
musik ved vi ikke så meget, da kun få instrumenter har overlevet
tidens tæring. Vi har ikke, som fra bronzealderen 1000 år
tidligere, de prægtige lurer. Vi har kun nogle benfløjter, nogle få
skriftlige beretninger, samt en mængde legender. Vi må jo ikke
glemme, at den nodeskrift vi har i dag, ikke er mere end ca. 300 år
gammel.
Ibræhim ibn Ahmad -
en arabisk rejsende der omkring år 900 besøgte Slesvig beretter om
sange og dansesange ved festerne.
Omkring år 1000 har vi en beretning af Adam af Bremen, der skriver
om offerkulten i Upsala, ligeledes med kultsange og danse. Endvidere
ved vi at skjaldene og danserne i vikingetiden foruden fløjter også
havde harpe og lyre, langspil - en art violin, spillet med bue og
forskellige arter slagtøj.
Ved hoffet i Jelling
- der var et højt besunget rejsehof, har man ganske sikkert haft
udsøgte skjaldedigtere, dansere, korsangere og instrumentalister.
Der er ganske sikkert blevet fremført store skjaldekvad om
fortidens og nutidens store høvdingebedrifter fra de store handels
- og erobringstogter. Og så må vi ikke glemme kultfestene med
deres rige liturgier.
En ting ved vi, vikingerne var meget rejsende, og de kom også til
middelhavslandene, der med deres rige og storslåede kultur, må
have været overvældende.
Kirkerne, disse kæmpebygninger har betaget dem. Den storslåede
korsang med farvestrålende dragter, røgelse og prægtige
processioner under svimlende høje søjler og loftsbuer. Korsangens
forunderlige magt satte sikkert dybe minder i sindet. De bragte selv
kirken med sig hjem.
..
.
.
