Kong Harald Blåtand

fortidensjelling danmarkskonger skriv dit navn med runer

Kirken, højene og en del af palisaden ved Smededammen i Jelling

Kort over Danmark

Kong Harald Blåtand

.----

Harald Blåtands dåb

Harald Blåtand er søn af Gorm den Gamle og Dronning Thyra. Haralds fødselsår er ukendt, men det formodes at han døde i efteråret 986 i Jomsborg, som følge af et pileskud, der blev affyret af en tilhænger (Palnatoke) af hans oprørske søn, Svend. Kong Harald blev sandsynligvis bisat i Treenighedskirken i Roskilde, som han selv havde ladet påbegynde. På samme sted er domkirken nu opført.

Den tyske historiker Adam af Bremen omtaler at Harald Blåtand var gift med Dronning Gunhild.
På en runesten der står ved Sønder Vissing Kirke syd for Silkeborg beskriver en kvinde som kalder sig Tove, sig selv som "Mistivojs datter, Harald den Godes, Gorms søns kone", så Harald må have været gift to gange.

Skriftside på den store runesten

.

Haraltr kunukr bath kaurua
Harald konge bød gøre

kubl thausi aft kurm fathur sin
kumler disse efter Gorm fader sin

auk aft thaurui muthur sina sa
og efter Thyra moder sin, den

haraltr ias sar uan tanmaurk
Harald som sig vandt Danmark

ala auk nuruiak
al og Norge

auk tani karthi kristna
og danerne gjorde kristne

.

.

.

Den store jellingsten er Skandinaviens største og prægtigste runesten, også kaldet "Danmarks Dåbsattest". Den er udstyret med kristne symboler, bl.a. en kristusfigur og runeskrift. Rejst ca. 965 over Gorm den Gamle og Thyra Danebod af sønnen Harald Blåtand.

.

.

.

Kong Harald ville huskes for nogle bestemte ting, så han satte en runesten, der skulle blive stående. Det gjorde den, på nær nogle cm. på sin oprindelige plads. Den måler 2,43 m. i højden over jorden, og vejer ca. 10 tons. Stenen er tresidet.

.

.

.

Kong Harald har brugt de bedste rådgivere og håndværkere til arbejdet. Selve stenhuggeriet er udført af to personer. Først er udsmykningen hugget, og derefter er runerne slået af en runekyndig person. Arbejdet med stenen kan have varet et års tid. Nogle afskalninger på stenen kan skyldes varme fra kirkebrande. De tre bygninger af træ brændte alle.

..

.
.

På denne side ses en mand i kjortel med udbredte arme og korsglorie om hovedet. Den korsfæstede Kristus uden kors. De to billedsider indrammes af bånd og tovværk, som er sammenhængende, hvilket tyder på at billederne skal læses som en helhed.

.

Den store sten står næsten på sin oprindelige plads. I 1981 skulle stenen rettes op, og i den forbindelse blev der gravet ind under den. Det viste sig at stenen stod delvis over gamle grave, mens at jorden øst for stenen var uforstyrret. Opdagelsen tyder på at stenen er rykket en lille meter mod vest.

.

Denne rykning er sikkert sket da Caspar Markedaner i 1586 lod stenen opgrave. Dengang har den måske også været ved at vælte, samtidig med at den var delvis dækket af jord. Udgravninger i 1981 ved kirkens sydmur viste, at kirkegårdens overflade var steget med en meter siden kirken blev bygget. Så giver Caspar Markedaners ord "opgrave" pludselig mening. Han hævede stenen, måske med vægtstænger, og stenen kunne let forskubbe sig en smule.

Kristusfiguren på den store runesten beviser at den nye tro endelig var kommet til Danmark. Igen og igen havde kirken sendt sine folk til de danske konger siden willibrord i 720erne besøgte Agantyr. Men først da Harald blev konge i 958 kunne kirken høste frugten af det tålmodige arbejde gennem århundreder.

Kristussiden
Nordens ældste billede af Kristus

Løvesiden

Efter 1000 års påvirkning med vind og vejr, frost og regn, har det været nødvendigt at bygge glasmontrer over runestenene. se dem her

.

.

Læs selv

Poppo

Det fortælles at den fremmede, Poppo, som var klerk i kirken, gjorde sig bemærket med stærke ord om hvor meget bedre den nye tro var. Harald Blåtand skar igennem med et barskt spørgsmål til Poppo.Vil du bære jernbyrd for din tro. Poppo sagde ja, og bar gloende jern i hænderne, og bestod prøven. Det rødglødende jern skadede ikke hænderne.
Efter dette tog Harald Blåtand konsekvensen og lod sig døbe (ca. 965).

Poppo døber Harald Blåtand
Den gyldne plade er fra ca. år 1200
og stammer fra Tamdrup Kirke.

Under Harald Blåtand blev der oprettet bispesæder i Århus, Ribe og Slesvig. Odense og Lund er sikkert også stiftet af Harald.

Harald Blåtand var en meget aktiv konge. Han vandt sig hele Danmark og Norge, og store byggerier blev sat i gang i hans kongetid. Jellingstenen, Jellinghøjene og den store palisade er eksempler. Omkring 968 blev Dannevirke forstærket. I årene omkring 980 blev der bygget meget. Den 800 meter lange bro ved Ravning, og de fire ringborge blev bygget af militære årsager.

.

Jellinghøjene

Thyrashøj Gormshøj

Thyras Høj er Gorm den Gamles første begravelsesplads. Thyras Høj er 8,5 meter høj og 65 meter bred: Den er bygget af græstørv sten og ler. Gravkammeret i Thyras Høj er bygget af 35 cm. tykke egestammer, og er 6,75 m. langt, 2,6 m. bredt, og 1,45 m. højt, gulvarealet er 17,5 m2.
Et stykke træ med bark fra gravkammeret blev anbragt i en ct-scanner, og det viste sig at træet var fældet i vinterhalvåret 958-59, og at det må være tidspunktet for Gorms begravelse.

Gorms Høj er 11 meter høj og 80 meter bred, og er tom. Højen er bygget over der sydlige del af Stenskibet, som stadig står inde i højen.
Nogle træstykker der blev fundet i højen er blevet dateret til 965-970, så højen er bygget nogle år efter Thyras Høj.

.

..

Palisaden

Markering af palisadehegnet

Danmarks største vikingeanlæg, som palisaden omkransede, bestod af kongsgård, runestenene, de to kæmpehøje hvoraf den ene er gravhøj, og verdens største skibssætning.
Palisadehegnet blev bygget i året 968, under Kong Harald Blåtand.
Palisaden måler ca. 360 meter på hvert led.
Harald Blåtands palisade er i dag markeret med betonstolper og en fliserække, hvorpå stolper og de lodrette planker er markeret.

.

.

Vikingebroen i Ravning

Rekonstruktion af broen

Broen var ca. 1 kilometer lang, eller nogenlunde som den gamle Lillebæltsbro, bygget i 979 i Harald Blåtands regeringsperiode. Broen
er udført i kraftig egetømmer med tykke planker på kørebanen, som var ca. 6 meter bred. Broens bæreevne er beregnet til 5 tons.
Broen på denne størrelse og nøjagtighed var ikke bygget til lokalbefolkningen, men var et militært anlæg på linie med trelleborgene.
Ravningbroen har naturlig forbindelse til den midtjyske længdevej, den som vi kalder Hærvejen.
Der er ikke fundet reparationer på broen, så broens levetid har været 50-60 år.

Ringborgene

Aggersborg

.

Fra vikingetiden er der i Danmark fundet 4 store ringborge, Trelleborg ved Slagelse, Nonnebakken ved Odense, Fyrkat ved Hobro og den kæmpestore Aggersborg ved Limfjorden.
De består af en stor cirkelrund vold der i Aggersborg omslutter 48 store langhuse.
Vikingeborgene er udført på samme tid, omkring 980-981 under Harald Blåtand, og blev opført på strategisk vigtige steder i riget.
Baggrunden for opførelse af ringborgene kan være en militær trussel fra det tyske kejserrige.
Borgerne har kun været anvendt i 5-20 år.

Selv om der findes store monumenter i Jelling, er det ikke sikkert, at Harald havde stedet som udgangspunkt for sin politik. Måske har han tværtimod helt opgivet Jelling, fordi byen havde en så storslået hedensk fortid, og er startet på en frisk et andet sted i Danmark, nemlig Roskilde. Her byggede han en kirke, som han selv blev begravet i. Denne kirkes efterfølger er Roskilde domkirke hvor der i nutid begraves medlemmer af den kongelige familie. En anden grund til at flytte rigets centrum kunne være at Jelling var for sårbart et sted, hvis en fremmed hær invaderede landet. Den ville hurtigt nå til kongens gård. Så var en ø bedre beskyttet.
Der er fundet trækul flere steder langs palisaden.
Blev Harald Blåtands kongsgård angrebet og nedbrændt. Var det tidspunktet hvor han opgav Jelling og flyttede til Roskilde.
En af jellingforskernes forslag er at at kongsgården blev angrebet og nedbrændt af den tyske kejser Otto d. I.
Det kunne også være i slutningen af Harald Blåtands regeringstid, under borgerkrigen, hvor han var i kamp mod sin søn Svend Tveskæg. Det sluttede med at Harald Blåtand blev såret af et pileskud og døde lidt senere deraf.

Harald Blåtands død menes at være omkring år 986.

Det fortælles af Svend Estridsen i 1070 altså ca. 85 år efter Harald Blåtands død, At Svend Tveskæg, Haralds søn og Svend Estridsens morfar, var fadermorder.

Skribenten Adam af Bremen skriver et sted om Harald Gormssøn: I Haralds sidste dage rejste danskerne sig til oprør mod den gamle konge, under ledelse af hans søn Svend. Harald søgte tilflugt i Jomsborg, som Adam af Bremen beskriver som vendernes vigtigste handelsby, iøvrigt anlagt af Harald Blåtand selv, og her dør han af sine sår. Hans lig blev af hæren ført til Danmark og bisat i den Hellig Trefoldigskirke han selv havde grundlagt i Roskilde. Svend blev siden taget til fange af folk fra Jomsborg og måtte løskøbes for en stor sum penge.

Læs om:
Danmarks Dåbsattest
Vikingebroen i Ravning
Jellinghøjene
Palisaden
Ringborgen Aggersborg

Harald Blåtands Dåb

Palnatoke

Svends oprør mod Harald Blåtand