Loke
er søn af jætten Farbute og Laufey. Han har med sin
kone Sigyn, sønnerne Narfe og Vale.
Med en anden jættekvinde Angerbode, "Sorgvoldersken" der kom fra jernskoven, har
han avlet de frygtelige uhyrer Hel,
Fenrisulven og Midgårdsormen.
De voksede op hos jætterne i Jotunheim, men da Loke så
dem, sendte han et par guder ud for at hente dem til Asgård, for at uskadeliggøre dem, idet han forudså at de
kunne bringe ulykke over Aserne.
Loke kastede Midgårdsormen langt ud i havet for at den skulle
drukne, men i stedet voksede den sig så stor, at den nåede hele
vejen rundt om jorden, og kunne bide sig selv i halen.
Hel blev sendt
til Niflheim, hvor hun blev dronning i dødsriget.
Fenrisulven lignede en sød lille hundehvalp da den kom til
Asgård, men blev hurtigt stor og glubsk, at kun Tyr kunne nærme
sig den og give den mad.
Loke stammede
fra slægter der var gudernes modstandere,
men mytologien fortæller, at han i tidernes morgen blandede blod
med Odin. Således blev de fostbrødre, og på den måde blev Loke
optaget i gudernes kreds.
Loke er både
smuk og snedig, og han har tit snydt både guder og jætter, og er
derfor tit uvenner med guderne. Selvom Loke kan være rigtig
ondskabsfuld, beholder guderne ham alligevel i Valhal. Loke er
nemlig god til at løse problemerne igen.
Da Loke var
skyld i Balders død, fik guderne nok af ham.
De fangede ham og hans to sønner Nar og Vale. Så forvandlede de
Vale til en ulv, der straks dræbte broderen Narfe.
Loke blev ført til en hule, hvor han blev lænket til tre sten,
med tarmene fra hans søn Narfe. Da Loke var bundet forvandledes
tarmene til jern.
Der blev hængt en slange over ham, som dryppede gift i hans
øjne. Lokes kone Sigyn prøvede at hjælpe ham ved at samle
giften i et fad. Men fadet skulle tit tømmes. Så vrider Loke sig
i smerte, så hele jorden skælver.
Loke optræder
i mange forklædninger, bl.a. som jættekvinden Tøk, der hjalp
den blinde Høder med at ramme Balder med misteltenen. Det var
også Loke i den samme forklædning som Tøk, da hun blev spurgt,
om hun ville græde for Balder, svarede Loke forklædt, Tøk
græder kun tørre tårer, og så måtte Balder blive hos Hel i
dødsriget.
.
.
.