|
Jelling kirke |
.
.
Jelling Kirke ligger mellem
de to store høje, Gorms Høj og Thyras Høj. Kirken er bygget
af frådsten (kildekalk). Den er opført omkring år 1100.
Før denne kirke har der tidligere ligget tre træbygninger.
Den første træbygning var noget større end den nuværende
kirke, den målte 14 x 30 meter, og har muligvis været kongens
bolig.
.
|
| .
Den nuværende kirke fik
tilbygget et tårn i 1400 årene.
Rundbuevinduerne stammer fra en restaurering i 1935.
Dele af kirken brændte i 1679, men blev genopført, dog uden tårnet.
|
Gammel
billede af Jelling Kirke, ca. 1640 |
.
Kor og skib har flade
lofter.
Koret fik indbygget hvælv efter 1620, men disse blev fjernet efter en
sammenstyrtning i 1874.
Ved den lejlighed fandt man kalkmalerier
på korets nord og østvæg.
Prædikestolen er fra slutningen af 1600 tallet
I 1978- 1979 blev der,
ved restaurering af frådstensmurværket, mulighed for nye
udgravninger og undersøgelser, som blev ledet af Knud Krogh.
Ved disse udgravninger fandt man dels spor efter de to tidligere træbygninger
i form af stolpehuller, som man også havde afdækket ved de tidligere
udgravninger. Men ud over disse fandt man også stolpehuller fra en
tredie træbygning.
Der har altså været tre træbygninger før den nuværende stenkirke,
hvoraf den første træbygning har været den absolut største.
Andre steder hvor man har fundet rester af tidligere trækirker, har
det været lige modsat, der har trækirkerne været de mindste.
Det er også muligt at den første træbygning var
kongens bolig.
.
.
.
I den første træbygning
blev der i jorden fundet et gravkammer,
der var 4 meter langt og 2,6 meter bredt. Dette gravkammer er
bygget samtidig med den første træbygning. Kammeret er færdiggjort
og lukket, hvorefter det er dækket med et lerlag, som træbygningens
gulv hviler på.
|
Kongegraven under Jelling Kirke |
.
I lerlaget fandt man brandrester, og i disse har der været spor af bronze, og man regner
med at det kan være spor efter en smeltet kirkeklokke. Alle tre
bygninger synes at være nedbrændt inden stenkirken blev bygget.
I gravkammeret fandt man rester af den døde. Det lader til at den døde
først har været begravet et andet sted og derefter flyttet til dette
gravkammer, fordi knoglerne lå spredt, og der manglede to store
knogler (højre overarm og højre skinneben). Skeletdelene synes at
stamme fra en mandsperson med kraftige knogler. Den døde
menes at have været omkring 50 år, og har været 177 cm. høj.
Ud over skeletresterne fandt man i gravkammeret omkring 500 små
snoede guldspiraler, som sandsynligvis stammer fra noget tekstil, som
har været indvævet med en tynd guldtråd. Man fandt også to
lueforgyldte sølvsmykker med indlæg af niello. Ved nærmere undersøgelse
viser det sig, at enkelte detaljer i smykkernes mønstre er det såkaldte
Jelling-mønster, som man også fandt på det sølvbæger, som blev
fundet i Nordhøjens gravkammer.
Der er mange ting der
peger på at det er kong Gorm
den Gamle. Han blev jo uden
tvivl gravsat i Nordhøjen
da han døde, hvorefter Harald
Blåtand rejser den store
runesten som et minde over ham.
Da Harald overgår til kristendommen og bygger en kirke i Jelling,
flyttede han resterne af Gorm til gravkammeret i denne kirke, måske
fordi Harald på denne måde ville slå fast, at han havde accepteret
kristendommen.
Gravkammeret i Nordhøjen tyder jo også på, at begravelsen derfra er
flyttet.
.
Sammenhængen kort
fortalt
På Harald Blåtands
tid blev den første kirke af træ opført i Jelling. Under skibets
gulv umiddelbart foran korbuen var indrettet et gravkammer af egetræ.
Heri lå resterne af en ca. 177 cm. høj mand, på omkring 50 år.
Skelettet var ikke intakt, og knoglerne i graven lå uden naturlig
sammenhæng. Forklaringen må være, at den døde først blev begravet
et andet sted, for siden at blive flyttet til den nye grav i kirken.
.
| .
Smykker fra kongegraven |
.
.
To sølvbeslag fra et bælte
lå tæt ved den døde. Disse beslag er udsmykket med dyre og
fuglehoveder, der er typiske for 900-årene. Stilen er den
samme som på
bægeret og fuglefigurerne fra den tømte grav i Nordhøjen.
Lighederne ses i
teknikken og detaljerne i udsmykningen, blandt andet i
dyrehovederne, der har en karakteristisk krølle over snuden.
|
.
De to grave må være
bygget indenfor ganske få årtier, kammeret i Nordhøjen
formentlig i vinteren 958- 959 og kammeret under kirkens gulv samtidig
med opførelsen af kirken efter Harald Blåtands omvendelse. Den korte
afstand mellem de to grave og de store ligheder mellem genstandene fra
højen og beslagene fra kirken tyder på at den samme familie stod bag
begge begravelser.
Den døde lå
oprindelig i Nordhøjen. En flytning af liget kan være sket på
Harald Blåtands initiativ i den hensigt at give den gravlagte i højen,
slægtens første konge, en ny begravelse efter den kristne kirkes
forskrifter og dermed knytte kongeslægtens magt sammen med den nye stærke
tro. Inspirationen hertil har kongen muligvis fået fra udlandet, hvor
prominente personer, herunder den tyske kejser Otto den I´s egen
fader, blev gravlagt i en kirke.
.
.
Årtusindskiftet i
Jelling
Danmark fejrede
officielt årtusindskiftet i Jelling den 3. december 2000. Da blev
kirken genåbnet efter en omfattende nyudsmykning. Det skete ved en årtusindgudstjeneste
hvor Hendes Majestæt Dronning Margrethe og statsminister Poul Nyrup
Rasmussen og en lang række repræsentanter for regeringen deltog.
Nyudsmykningen gælder
hele kirkerummet. Der er lagt nyt gulv i rød, svensk granit med
indlagt sort dekoration, og en sølvstribe hvor kammergraven, og
dermed hvor Gorm den Gamle ligger begravet.
Gorm den Gamle er vendt
tilbage til kammergraven efter 23 år på nationalmuseet. Gorm den
Gamle blev fundet i kammergraven ved restaureringen i 1978.
Udsmykningen omfatter
nye bænke , alter og knæfald. Mod syd og øst er der isat
udsmykninger af kirkens ruder, og belysningen i kirken omfatter 60
mindre lamper. Kirkens orgel har fået en anden placering, ligesom den
er tilføjet to nye stemmer. Farverne i kirken er afstemt med farverne
i de eksisterende kalkmalerier. Helhedsudsmykningen af Jelling kirke
er udført af kunstneren Jørn Larsen.
.
.
Billeder efter
restaureringen
Jelling
Kirke 
