Allerede længe
havde nordboerne stået højt i den kunst at bygge skibe, lange
smalle letbyggede fartøjer, som drives frem med årer. Mast og
sejl havde de som hjælpemiddel. I reglen var
skibene klinkbyggede, d.v.s. hver beklædningsplanke går med
den ene kant lidt ned over den næste.
Vikingerne havde to forskellige skibe, krigsskibene og
handelsskibene. Krigsskibene skulle kunne sejle hurtigt og være
let at manøvrere, f.eks. ved overraskelsesangreb, og ligeledes
at kunne komme hurtigt væk. Skibene var lange og smalle, således
at de kunne glide let gennem vandet.
Handelsskibene skulle transportere varer og var derfor brede og
stak dybere, og var pålidelige i dårligt vejr. Handelsskibet
drives med årer, men førte også sejl.
Til at bygge et
vikingeskib brugte man helst egetræ, da det var langt mere
holdbart, men også andre træsorter kunne man bruge. Det har
taget lang tid at bygge et vikingeskib, de kendte ikke til
saven, men huggede tømmeret til med økse.
Vikingerne holdt meget af deres skibe, de fik dragehoveder og
lavede smukke udskæringer på skibet og tegninger på sejlet,
og de gav skibet et navn.
.
Båd fra
Nydam Mose
.
Nydam skibet er
fra 4-500 år efter Kr. og er omtrent med samme mål og samme
bygning som det skib man i 1880 fandt i et gravhøj ved Gokstad
nær Sandefjord, og som er flere hundrede år yngre.
.
Gokstadskibet
.
De har begge
meget til fælles med nutidens Nordlandsbåd. Begge skibe har en
længde på 23-24 meter, og en bredde på 3,30 meter. Den første
har ført 28 årer, den sidste 32.
.
 |
Teltholdere fra
Gokstadskibet,
beregnet til opstilling på skibet.
|
.
Der er intet i vejen
for at antage, at hovedmassen af vikingeskibene har været sådanne
mindre skibe, og mange, endnu mindre skibe. Men jævnlig hører
vi om høvdinger, der har bygget langt større og stærkere
skibe. Det er især fra Trondhjem at disse omtales. Det
navnkundigste af dem alle var Olaf Trygvasons "Ormen
Lange", som var 48 meter langt, dobbelt så langt som
Gokstad båden, havde høje skibsborde og førte 68 årer. Det
er lige så langt som de store linieskibe fra Niels Juels og
Tordenskjolds tid, men ikke så bredt og højt som disse.
Frygtelige var de
nordiske vikingeskibe at se til. Dragefigurer i forstævnene,
billeder af vilddyr på de brogede sejl, rælingerne pansrede
med kæmpernes skjolde rand ved rand, mens taktfaste åreslag
drev de hurtigsejlende både af sted.
Gennem mange slægtled var hver nordisk skjald fortrolig med
dette billede. Vi ser i kvædet om Helge Huddingsbane, en
vikingeflåde samlet i havn, natten før togtet begynder. Kæmperne
sover om bord, under de oprejste telte. Morgenen gryer, og
styreren kastede stævnteltene af så heltene så dagsbrynet, og
op af masten hejsede de vævede sejl. Årer knaged og jern
klirred, skjold bragede mod skjold. Vikingerne roede, susene gik
under ædlinger drottens flåde, fjernt fra land. Da bølgerne mødtes
med de lange køle, var det at høre, som om bjerge og brænding
med brag mødtes.
Som et særligt stærkt og kunstfærdigt krigsskib nævnes Erik
Jarls "Jernbarde", der ligesom "Ormen Lange"
var med i Svolderslaget i år 1000. Den havde øverst på forstævnen
jernpigge, og hele stævnen var beklædt med jernplade, som gik
ned under vandlinien.
..