Ved en restaurering af frådstensmurværket
i 1978- 1979 blev der mulighed for nye udgravninger og undersøgelser,
som blev ledet af Knud Krogh.
Ved disse udgravninger fandt man dels spor efter de to tidligere træbygninger
i form af stolpehuller, som man også havde afdækket ved de tidligere
udgravninger. Men ud over disse fandt man også stolpehuller fra en
tredie træbygning. Den nuværende kirke af sten er altså forudgået af
tre træbygninger, hvoraf den første har været den største. Selv om
man ikke har udgravet hele grunden, kan man beregne, at denne første
træbygning
har været væsentlig større end den nuværende stenkirke, og det er i
sig selv ret enestående, fordi andre steder, hvor man har fundet rester
af tidligere trækirker, har disse altid været mindre end de
stenkirker, som har afløst dem. Når det ikke er tilfældet i Jelling,
kan det skyldes, at byen i de mellemliggende år har mistet sin
betydning som centralt beliggende regeringsby.
Det er muligt at den første træbygning var kongens bolig.
.
.
| .
.
Nord for midterlinien af den første
træbygning blev der i jorden fundet et stort tømret
gravkammer, der var 4 meter langt og 2,6 meter bredt.
Dette gravkammer er bygget samtidig med den første træbygning.
Kammeret er færdiggjort og lukket, hvorefter det er dækket med
et lerlag, som træbygningens gulv hviler på, så kirken har
fra første færd fungeret som gravkirke. |
kongegraven under kirken |
.
Når bygningen af
gravkammeret har fundet sted samtidig med, at trækirken er bygget, så
må det være et bevis for, at den første træbygning ikke har været
et hedensk vi, men om en kirke, og man har i lerlaget fundet
brandrester, og i disse har der været spor af bronze, og man regner
med at det kan være spor efter en smeltet kirkeklokke. Alle tre
kirker synes at være nedbrændt inden stenkirken blev bygget.
I dette gravkammer fandt man på trægulvet rester af den døde. Det
lader til at den døde først har været begravet et andet sted og
derefter flyttet til dette gravkammer, fordi knoglerne lå spredt, og
der manglede to store knogler (højre overarm og højre skinneben). At
der har været vand i kammergraven kan forklare at knoglerne lå i
spredt uorden, men det kan ikke være årsagen til at der mangler to
store knogler. Skeletdelene synes at stamme fra een person, en
mandsperson med kraftige knogler. Den døde synes at have været
omkring 50 år, og har været 177 cm. høj.
Ud over skeletresterne fandt man
i gravkammeret omkring 500 små snoede guldspiraler, som sandsynligvis
stammer fra noget tekstil, som har været indvævet med en tynd guldtråd.
Man fandt også to lueforgyldte sølvsmykker med indlæg af niello.
Ved nærmere undersøgelse viser det sig, at enkelte detaljer i
smykkernes mønstre er det såkaldte Jelling-mønster, som man også
fandt på det sølvbæger, som blev fundet i Nordhøjens gravkammer.
.
.
Der er mange ting der
peger på at det er kong Gorm den Gamle. Han blev jo uden tvivl
gravsat i Nordhøjen da han døde, hvorefter Harald Blåtand rejser
den store runesten som et minde over ham. Da Harald overgår til
kristendommen og bygger en kirke i Jelling, ville det vel være
naturligt at flytte resterne af Gorm til denne kirke, måske fordi
Harald på denne måde ville slå fast, at han havde accepteret
Kristendommen. Og gravkammeret i Nordhøjen tyder jo på, at
begravelsen derfra er flyttet.
..
.
Sammenhængen kort
fortalt
På Harald Blåtands
tid blev den første kirke af træ opført i Jelling. Under skibets
gulv umiddelbart foran korbuen var indrettet et gravkammer af egetræ.
Heri lå resterne af en ca. 177cm. høj mand, på omkring 50 år.
Skelettet var ikke intakt, og knoglerne i graven lå uden naturlig
sammenhæng. Forklaringen må være, at den døde først blev begravet
et andet sted, for siden at blive flyttet til den nye grav i kirken.
To sølvbeslag fra et bælte
lå tæt ved den døde. Disse beslag er udsmykket med dyre og
fuglehoveder, der er typiske for 900-årene. Stilen er den samme som på
bægeret og fuglefigurerne fra den
tømte grav i Nordhøjen.
Lighederne ses i teknikken og detaljerne i udsmykningen, blandt andet
i dyrehovederne, der har en karakteristisk krølle over snuden.
De
to grave må være bygget indenfor ganske få årtier, kammeret i
Nordhøjen formentlig i vinteren 958- 959, og kammeret under kirkens
gulv samtidig med opførelsen af kirken efter Harald Blåtands
omvendelse. Den korte afstand mellem de to grave og de store ligheder
mellem genstandene fra højen og beslagene fra kirken tyder på at den
samme familie stod bag begge begravelser.
Den døde lå
oprindelig i Nordhøjen. En flytning af liget kan være sket på
Harald Blåtands initiativ i den hensigt at give den gravlagte i højen,
slægtens første konge, en ny begravelse efter den kristne kirkes
forskrifter og dermed knytte kongeslægtens magt sammen med den nye stærke
tro. Inspirationen hertil har kongen muligvis fået fra udlandet, hvor
prominente personer, herunder den tyske kejser Otto den I´s egen
fader, blev gravlagt i en kirke.
..
.
Kong Gorms hjemkomst
Kong Gorm den Gamle er
vendt tilbage til kammergraven i Jelling kirke, efter at have været på
Nationalmuseet i 23 år. Gorms skeletrester er nu i en zinkskrin
nedsat i kammergraven. På flisen der dækker kammergraven står der
" Kong Gorm højsat 959 og siden gravlagt her". Siden er den
nye granitgulv lagt henover flisen, så den ikke ses. De godt og vel
70 skeletdele ligger svøbt i syrefri indpakning og omgivet af et
skumgummimateriale i et zinkskrin uden pynt af nogen art. Det er 55-57
cm. på hvert led i grundflade og 70 cm. højt. Det står på små fødder,
så der er fri luft under den.
.
|
Kong Gorm højsat 959
Og siden gravlagt her
|
Kongegraven er i dag markeret
med et kort sølvbånd.
Midt i billedet |
