Der fortælles mange sagn om
hvorledes den navnkundige søkonge Regner Lodbrog hærgede i
Frankrig og England, ja helt ned til Italien.
Han vandt ved sit mod den svenske kongedatter Tora Borgarhjort, og
blev efter hendes død gift med Kraka, som han troede var en norsk
bondepige, men som var datter af en navnkundig konge.
Til sidst gjorde han et togt til nordengland, men her blev han
overvundet af kong Ella og kastet i ormegraven.
Da de giftige slanger bed ham, gik han syngende i døden og sluttede
med at sige "grynte ville grisene, hvis de kendte galtens kår".
Med grisene mente han sine tapre sønner, og de kom også snart til
England, fangede kong Ella og udskar en ørn på hans ryg, så havde
de hævnet deres fader.
Regner Lodbrog var
gift 2 gange, første gang med Thora Borgarhjort, anden gang med
Kraka, og havde børnene:
Bjørn Jernside-Ivar Benløs-Ubbe-Hvitserk-Sigurd orm i øje-Halfdan
Ragnarson-Fridleiv Ragnarson-Eirik Vindhatt Ragnarson-Thomas
Blodscar Ragnarson-Regnald-Dunyat Ragnarson- Rathbarth
Ragnarson-Agnar Ragnarson.
Regner Lodbrogs
sønner nævnes som de førende ved grundlæggelsen af Danelagen i
England.
Fra vore naboer får
vi gennem gamle skrifter besked om de nordiske vikinger, eller
normanner, som frankerne kaldte dem, fordi de kom fra nord.
Først kom de i store skarer,der især hjemsøgte kirker og klostre,
for der var de rigeste bytte at hente, og om vinteren drog de hjem
igen.
Senere sluttede flere vikingehære sig sammen under en fælles
høvding, og nu gik det ud på at vinde land. De blev så stærke,
at de tog fast ophold i forskellige lande og erobrede store stykker
af dem.
Det var for det meste kun ringe modstand de mødte. I England søgte
kongerne at købe dem bort med penge, og i Frankrig bad præsterne i
kirken, "fri os herre, fra de vilde normanner".
Regner Lodbrogs
sønner indtog hele det nordlige England (Danelagen), der i lang tid
styredes efter danske love.
En anden dansk høvding som kaltes Ganger Rolf, indtog efter mange
års kampe et stort stykke af det nordlige Frankrig. Det fik navnet
Normandiet, og som det stadig hedder.
Det var især
danerne, der foretog vikingetogt til England og Frankrig, ja helt
til Middelhavet.
Svenskerne hærgede derimod i landene øst for Østersøen, hvor de
kom til at råde over et stykke land som blev kaldt Garderige. De
nåede ad Ruslands store floder helt ned til Sortehavet og til
Konstantinobel, (Istanbul) som de kaldte Miklagård, (den store
stad). Her fik mange nordboer tjeneste som kejserens livvagt, fordi
han stolede mere på dem end på sine egne folk. De blev kaldt
væringer.
Nordmændene tog på
vikingetogter til Irland, Skotland og øerne deromkring og stiftede
norske riger. De tog på opdagelsesrejser ud på det ukendte hav og
kom til de øde øer, Færøerne og Island, hvor de bosatte sig og
lavede deres egne love, og hvor deres efterkommere lever den dag i
dag. Islænderne tog ofte på rejse til de nordiske lande og
fortalte on de islandske sagaer.
Fra Island opdagede de både Grønland og Nordamerika (år 1000),
men de der bosatte sig der, blev flere hundrede år efter dræbt af
eskimoerne som de ikke havde regnet for noget, og derfor kaldte
skrellinger.